mandag den 10. december 2012

Indtroduktion


Vi har i dag udvidet vores spisekammer til at omfatte hele verden. Vores mad tilbagelægger flere og flere kilometer rundt omkring i hele verden, inden den ender hos os, som forbruger. Det er den stigende globale konkurrence, der får vores mad ud på længere rejser og denne udvikling resulterer i stort CO2 udslip. 


Man kan dog aldrig komme helt uden om transporten i forbindelse med fødevareproduktion. Der vil altid være en form for transport f.eks. når enkelte ingredienser skal samles til et forarbejdet produkt eller når en vare skal transporteres fra producenten til butikkerne. Ikke nok med at maden kommer vidt omkring også emballagen kommer som oftest langvejs fra. På den måde kan fødevarer komme ud på lange ressourcekrævende køre- og flyveture, før den ender hos forbrugeren.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar